Jazzens Venner: Tak for sidst

Underværket, Stemannsgade, Randers, torsdag den 02. november  2017
 


Så indtog de scenen igen: "Norbert Susemihls Joyful Gombo". De har gæstet os tidligere - men denne gang overgik de simpelt hen sig selv. Der var højt humør og stort musikalsk overskud !
Louis Armstrongs signaturmelodi "Sleepy Time Down South" toner ud i rummet og signalerer, hvilken genre og stil vi skal underholdes med i aften - og hvem, der langt hen ad vejen, er inspirationskilden. Melodiens seje, tilbagelænede tempo understøttes af rytmegruppen Jens Kristian Andersen på bas og Thomas Altmann på trommer. Bas og trommer kører helt synkront og lægger en sejt flydende rytme bag klaveret, der besættes af Gregor Kilian, Hans Ingelstam hører vi på trombone, Chris Tanner på klarinet og Norbert Susemihl på trompet. Selv er jeg ført tilbage til koncert med Louis Armstrong i Stadionhallen i Århus 1957. Mit første møde med ikonet Louis Armstrong og hans All Stars - og Clarence Muses "Sleepy Time Down South" fra 1931. Man rives dog hurtigt ud af fortidens minder, da melodien går over i uptemponummeret "Muscat Ramble".
Vi er i gang og forventningerne har fundet en genremæssig retning.
Susemihl introducerer og præsenterer - på dansk. Det dér charmerende og lidt for korrekte udenlandsdansk med distinkt accent. Men dejligt at høre nogen gøre sig umage. Både Chris Tanner og Norbert Susemihl har nære bånd til Danmark. Chris Tanner bor i København og Norbert Susemihl har boet her i perioder. Jens Kristian Andersen er pæredansk, Hans Ingelstam er svensk, medens Gregor Kilian og Thomas Altmann bor i Tyskland. Men i musikken har man ingen nationalitet. Her kan man mødes i fællesskab og få den samme oplevelse og glæde, på tværs af landegrænser og kulturelle skel. Denne aften var der mange oplevelser og megen glæde.
Susemihl introducerer "Creole Belles" eller "Creole Girl", som han benævner sangen. "Creole Belles" er skrevet af Jens Bodewalt Lampe, der oprindelig kommer fra Ribe i Danmark og er udvandret til Amerika sammen med sine forældre, kort efter den amerikanske borgerkrig. Faderen var koncertmester i Danmark og Jens Lampe blev konservatorieuddannet musiker i Chicago. Senere i livet blev han en produktiv arrangør og tekstforfatter i musikforlaget "The Lampe Music Company" og endte i New York på Richmond Music Company . Sangen handler om de smukke kreolerpiger, der som 16 årige bliver introduceret i dansehallerne. Lampe faldt selv pladask for en smuk kreolerpige og levede et lykkeligt og langt liv med sin egen  "Creole Belles" !
Som en hyldest til Jelly Roll Morton og Joe King Oliver - Louis Armstrongs læremester - spillede Norbert Susemihl "Tom Cat Blues", der tilbage i 1924 blev spillet som en duo mellem Jelly Roll og King Oliver. Der findes kun to duetter mellem de to, så dette nummer er tæt på at være unika !
Gregor Kilian er en meget alsidig pianist, der dækker mange genrer, og er blandt andet derfor vært i det tyske musikprogram "Blues'n Boogie Küche". Til formålet spiller han her - helt autentisk - Jelly Roll Mortons pianostemme. Susemihl lægger sig ligeledes helt op ad King Olivers udgave, men med sit helt personlige lag oven på det gamle nummer. Susemihl gør det helt forrygende og demonstrerer en medrivende teknik i sit "waw-waw spil". Han styrer tone, dynamik og cup, så man fornemmer at trompeten fortæller sin egen historie. Stort bifald. Vel fortjent.
Up front kommer man ikke uden om Chris Tanner på klarinet. Chris spiller med overlegen teknik og formeligt snor sig gennem melodierne med sit karakteristiske fysiske udtryk, der er en integreret del af hans samlede præstation. Han har en fin tone på klarinetten i hele registeret - helt deroppe, hvor de fleste bliver skingre. Men ikke Chris. Man får mange eksempler på hans flotte klarinetspil : en fantastisk "stand alone" finale i "Egyptian Fantasy" af Sidney Bechet, samt som vocal og solist i "Clarinet Marmelade", hvor også bassisten Jens Kristian Andersen præsterer en flot bassolo - lige så flot assisteret af Thomas Altmann på trommerne, der håndterer slagtøjet med en sjælden dynamik - svagt til det næsten ikke hørbare til det stærkere og mere kraftfulde spil. Altid i fin harmoni med omgivelserne.
Helt ude på fløjen og altid nærværende har vi Hans Ingelstam, der har et sikkert greb om sin trækbasun. Flot robust tone og et sikkert øre for melodiernes stilmæssige indhold og dertil altid parat til fest og ballade, når der lægges op til "Street Parade" blandt publikum eller man krummer sig rygvis rundt på gulvet i løssluppen limbo.
Denne aften bød på flot New Orleans musik med et moderne twist, samt humørfyldt underholdning, der konstant fastholdt publikums opmærksomhed.
Et band, der på enhver måde "kom ud over scenekanten" !

 

Mvh Ryan