Jazzens Venner: Tak for sidst

Underværket, Stemannsgade, Randers, torsdag den 05. oktober  2017
 


Dette efterårs oktoberkoncert i Jazzens Venner bød på ægte girlpower, nemlig orkestret  ”Sisters of Jazz” . ”Sisters of Jazz” blev oprindelig sat sammen ved en koncert i Sverige i 2014, af den svenske jazzsangerinde og sangskriver Anna Pauline Andersson. Koncerten, der var en hyldestkoncert til ikoniske kvindelige jazzvokalister, blev en sådan succes blandt publikum – og pressen i øvrigt – at man besluttede sig for at danne et fast orkester. Et ”pigeband”, hvor man ikke kun hyldede kvindelige vokalister, men også komponister og tekstforfattere indenfor jazz. Det kunne f. eks. Være  Dorothy Fields, Nancy Hamilton, eller Mary Lou Williams.
Og hvilket band !
Allerede ved første strofe, den første ansats, den første klang, kunne man fornemme, at man stod over for nogle ganske velspillende musikere.
Up front havde man Anna Pauline Andersson, der ud over at glimre med sin fine vokal også bandt koncerten sammen med små anekdoter og baggrundsviden om numrene. Ganske charmerende og på et flot dansk. Hun er vokset op i Höganäs i en musikerfamilie med en svensk far og en dansk mor. Anna Pauline henter sin inspiration fra blandt andet Ella Fitzgerald, Anita O’Day, Peggy Lee. Anna Pauline har boet og studeret musik i København og i 2012 afsluttede hus sin Master-uddannelse i jazzsang ved Malmö Musikhögskola.
Ligeledes i ”frontline” hørte man Amanda Sedgwick på altsax. En – næsten utrolig – solist, der var i stand til at udvikle sine soli i vanvittige skalaer, i et tempo, der ville lægge de fleste ned ! Hun er selv leder af flere bands og har de senere år virket som ”kompositør” og freelance jazzmusiker i både Sverige og USA. Ved siden af et hektisk musikerliv underviser hun på Musikhögskolan i Stockholm och Morehouse College i Atlanta.
Som et dansk indslag finder vi Lea Nielsen på trækbasun. Lea startede på violin som 5-årig, efterfulgt af barytone i Køge Skole Orkester, hvor hun begyndte som 9-årig. Efter et par år skiftede hun til trombone, som hun har spillet på lige siden.
I 1998 blev hun optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, samt på Skt. Annæ gymnasium og Albertslund Musikskole. Hun vandt i 2007 fast stilling i det Slesvigske Musikkorps. Sammen med korpset har hun spredt glæde og humør blandt danske soldater i Afghanistan, hvor hun i kampdragt og nissehue borgede for godt julehumør i den danske camp.
Ved siden af sit klassiske virke har hun spillet som fast medlem i Niels Jørgen Steens "Monday Night Big Band". Blot for at nævne nogle få aktiviteter i Leas musikliv.
Disse tre swingende damer ”up front” blev forbilledligt understøttet af en velspillende og vel disciplineret rytmegruppe.
På piano glimrede endnu en dansk pige: Catrine Frølund på piano. Af musikanmeldere bliver hun karakteriseret som ” - en musiker med et eksklusivt bud på den nordiske klavertone. Med afsæt i iørefaldende og imødekommende kompositioner er Catrine Frølund en stemningsskaber med stort øre for klang og rum”. Catrine levede fuldt op til anmelderrosen !
Catrine er uddannet rytmisk pianist fra det daværende Vestjysk Musikkonservatorium . I 2008 udgav hun sit debutalbum og høstede gode anmeldelser. Intet under at hun er efterspugt i et hav af sammenhænge fra jazz til pop og singer/songwriter.
Som bassist havde Ida Hvid – som også er dansk – en betydelig andel i denne vel fungerende rytmegruppe. Hun havde en særdeles swingende og robust bas og lagde stor autoritet i sit spil, hvilket skabte et fyldigt og velklingende rum bag solisterne og i ensemblespillet, selvfølgelig.
Ida Hvid er kendt fra Niels Jørgen Steens Monday Night og en lang række andre sammenhænge med eliten af dansk jazz.
Ole Streenberg – også dansk – beherskede sine trommer med stor finesse og fantasi i brugen af det traditionelle slagtøj. Han var så den eneste mandlige musiker blandt jazzamazonerne. Endvidere var han blevet hyret i bandet så sent, at der ikke rigtig var blevet tid til at øve med ”damerne”. Men Ole Streenberg er ikke hvem som helst. Han fik allerede som 22 årig sin første jazzpris og i 2016 fik han den efterstræbte ”Ben Webster” pris. Blandt andet for sit ry som  en af de bedste bebop trommeslagere herhjemme.
Ole Streenbergs
store erfaring, hans meget lyttende og indlevende spil, satte liv i rytmegruppen med swingende rytme og finesse !
”Sisters of Jazz” fungerede særdeles fint og publikum havde da også svært ved at slippe dem.
En aften, hvorfra især solistpræstationerne satte dybe og kærlige spor bevidstheden.

Mvh Ryan